Nyheder:

april 2011

HÅNDVÆRKERE.

Vi er ved at istandsætte gangarealet og skifte vinduer i hovedbygningen. i midten af maj håber vi på at have det hele færdigt.

 

oktober 2009 :

"Fuldt hus i Kompedal" 

Mandag eftermiddag og aften var Kongesalen i Kompedal fyldt med 24 foreninger fra Silkeborg kommune.

Ikke mindre en 70 deltagere havde taget imod tilbudet om at deltage i en workshop om et kommende naturcenter midt i den store plantage. Deltagerne blev først budt velkommen af formand for Foreningen Kompedal Rasmus Østerby, efterfulgt af en historisk præsentation af museumsleder Hans Kruse. Visionsoplæget blev introduceret af Skov og Naturstyrelsen -midtjylland naturskoleansvarlige Torben Bøgeskov, som afsluttede præsentationen med en rundvisning i bygninger og i området omkring lejrskolen i samarbejde med Foreningen Kompedal. Efter at deltagerne havde taget bygningerne i øjesyn, var det tid til tre korte oplæg der synliggjorde de tre samarbejdpartneres interesse i projektet. Bla. nævnte Silkeborg Kommunes kulturchef Freddie Davidsen  og udviklingschef Huno Jensen vigtigheden af de enkelte foreningernes engagement og opbakning til projektet. Også hærvejsprojektet blev nævnt, hvor Kompedal er en af de mange initiativer i dette spændende initiativ. Selve Naturcenteret vil bygge på tre grundpiller: viden, sundhed og naturoplevelse, men det er op til brugerne at være med til at bestemme indholdet. Deltagerne blev herefter bedt om input til, hvad der skal til for at centeret kan opbygges og hvilke ønsker de har til at stedet kan udvikles. Alle indlæg bliver efterfølgende sammenskrevet og bliver brugt i det videre arbejde frem mod det endelige projekt. Kl. 18.30 begyndte luften at fyldes af duften af grillstegt krondyr som blev serveret sammen med kartoffelsalat. Aftenen blev afsluttet med en køretur ind i plantagen hvor det var muligt at opleve mørket, roen i plantagen, kun afbrudt af krondyrbrøl i det fjerne.

 

Sidste nyt oktober 09: Der er nu indsat to spritnye komfurer i køkkenet. Der har været besøg af produktionsskolen i efterårsferien, som bla har lavet brændeskjul, udbygget stierne omkring bålhuset, sat nye pinde i vægen af bålhuset, udvidet ballance stolperne m.v.

"Kong Valdemar" -Undervisningslokalet i gavlen er færdigt, så nu kan vi tilbyde et grupperum ekstra.

Der arbejdes på at få lederrummet færdigt. Der mangler kun lidt maling og lister.

Sidste nyt juli 09:Der er nu etableret handicapvenligt toilet i hovedbygningen og sofaarrangement i opholdsrummet.

 

Derudover er kaffemaskinerne udskiftet

Vi har i de sidste år sat fokus på aktiviteter for Kompedals lejere. Det fortsætter vi med i de følgende år. Der arbejdes på faste o-løbs poster, o-løbskort over området og beplantning omkring bålhuset.

Sidste nyt juni 08: Der er en bålkasse som kan benyttes af brugerne af Kompedal.  Bålkassen inkludere også en stor gril.

 

Ligeledes er det muligt at benytte udstyret i Biologiskabet. Her finder du opslagsbøger, mikroskoper, vejrstation, kikkerter m.v. Lejeprisen er ligeledes 50,- pr. udlejning.

og endelig et bålhus som gør det muligt at lave bålaktiviteter - også selvom det regner eller er blæsende. Det er utroligt flot. Se bare her (klik på billedet hvis du vil se det i stor størrelse) :

Bålhuset er opført af et firma. Se links .

Aktivitets depotet

Du finder aktivitetsdepotet i det midterste kølerum i grovkøkenet. Kølerummet indeholder følgende :

Snobrødspinde, båludstyr, spader, sandkasselegetøj.

Legeredskaber

Bålkasse