Kompedal plantage

Udgør en skovpart under Skov og Naturstyrelsen - Midtjylland. Området er et statsskovdistrikt

Skovpartens areal: 2678 ha.

Fordelt på:
Gran              2150 ha.
Løvtræ            187 ha.
Slette               40 ha.  
Ager                   8 ha.
Fredet             206 ha.
Kær og sø          22 ha.
Brandlinier          38 ha.
Veje                  25 ha.
Hus og haver        2 ha.   

 Plantagen er beliggende i den østligste del af Karup Hedeslette, d.v.s. nærmest isranden, da hedesletten blev dannet. Dette betyder, at plantagens jordbund hovedsagelig består af grove materialer, sten, grus og sand. En sådan jordbund har ringe vandholdende evne, hvilket er meget bestemmende for træartsvalget.
Plantagen er ca. 200 år gammel, og dens ydre grænser er i dag som ved plantagens start.

Ved besøg lægger man især mærke til det meget flade terræn, der kun er brudt af tre smeltevandsdale, parallelle og løbende i retning SØ-NW.
Disse dale er navngivet, nævnt fra nord Kompedalen, Urhanedalen og Marskendal. Dalene er ikke tilplantede, ligger som lynghede og indgår sammen med hedefladen Grathe Hede i det fredede areal.

Fra omkring 1596 var området en del af den kgl. vildtbane, dvs. jagtområde. Senere, omkring 1759, begyndte "kartoffeltyskene" at sætte deres præg på egnen.

1783 forårsagede en afbrænding af lyng, en brand, der bredte sig over
hele Kompedal arealet. Al lyng og mortørv fortæredes af ilden; Kompedal
Sandflugt var en realitet.

Plantagens anlæg startede som en sanddæmpning og fortsatte med
egentlig tilplantning, en slags beskæftigelsesforanstaltningen til hjælp
for "kartoffeltyskerne". Sandflugtdigerne på Grathe Hede vidner om
tidens barske vilkår.

En anden historisk begivenhed, der har sat sit præg på plantagen, var
den tyske besættelse i årene 1940-1945. Den tyske værnemagt
brugte området til øvelsesterræn, og efterladt ammunition var årsag
til en meget voldsom skovbrand i den tørre sommer 1947. På 48 timer
brændte ca. 1600 ha.

Ved gentilplantningen blev der langs vejen plantet løvtræbælter, der udover den brandhæmmende virkning giver læ og føde til dyr og fugle. I tilgift får
den besøgende i forårets blomstringstid og efterårets løvfaldstid nogle
meget smukke og stærke synsindtryk.

Klimaet er på grund af den store flade og beliggenheden midt i Jylland
strengt. Der er fare for nattefrost i alle årets måneder.

Nedbøren i plantagen er gens. 801 mm/årl., hvilket heldigvis er over landsgennemsnittet på748 mm. Dette kompensere lidt for jordbundens
ringe vandholdende evne.

Produktionen af træ i plantagen er i øjeblikket  ca. 7000 kubikmeter
fastmasse årligt. Der skoves hovedsageligt cellulosetræ og brændselstræ.

Dyrelivet er righoldigt. Almindeligt forekommende er kronvildt, råvildt og
hare. Endvidere forekommer skovmår, ræv, grævling, hermelin og brud.

Løvtræbælterne har hævet antallet af ynglende fuglearter betydeligt. For
den interesserede er her mange spurvefugle at betragte, bl.a. kan misteldrossel nævnes. Duehøg, tårnfalk og musvåge er fast ynglende, og
på træk ses ofte blå kærhøg og små falkearter. Skovdue, skovsneppe, natravn, sortspætte, grønspætte og flagspætte høre også til plantagens
faste ynglefugle. Desværre er urfuglen forsvundet. De sidste eksemplarer
sås i 1981.

Floraen er ret fattig, men af særlige arter forekommer ulvefod og
guldblomme (Arnica). I lyngens blomstringstid, i august, kan
Grathe Hede være et imponerende skue.