Kompedal lejren's historie.

Vigtige årstal.

I år 1929 dannede Socialdemokratiet regering sammen med partiet Det radikale Venstre under ledelse af den navnkundige Th. Stauning. Dengang var de radikale stærke modstandere af et militær, en holdning som også var udbredt blandt socialdemokrater, ja, selv langt ind i Venstre. Holdningen
var, at Danmarks hær alligevel ikke ville kunne klare sig, hvis det kom til krig med en af de store naboer som Tyskland. Danmark skulle blot have et udvidet politikorps, og så nøjes med en flåde, der ikke skulle kæmpe, blot afvise ubudne indtrængere.

Ved et stort forsvarsforlig i 1932, som også Venstre var med i, blev forsvarets budget reduceret med en tredjedel til 21 mill. om året. De radikale måtte affinde sig med, at værnepligten blev bevaret - den ville de ellers gerne have afskaffet. Men til gengæld blev det nu gjort lovligt at nægte at aftjene sin værnepligt.

Og hvad skulle Staten så stille op med de unge mænd, som ville være "militærnægtere"? Som det første sted i landet indrettedes en lejr i Kompedal Plantage, med plads til 112 unge mænd. De blev sat til at passe skoven. Den store af lejrens nuværende bygninger er netop opført i 1933.

Under 2. verdenskrig fra 1940 - 1945 var Danmark besat af tyskerne. 1943 blev alle de danske soldater sendt hjem, og det gjorde militærnægterne også. Tyske soldater overtog lejren.

Da krigen sluttede, var der i Danmark et stort antal tyske flygtninge. De var især kommet til landet i månederne fra februar til maj, hvor de var flygtet fra det østlige Europa, efterhånden som den russiske hær rykkede frem, og tyskerne blev tvunget tilbage. Efter den 5. maj 1945 blev disse mange flygtninge interneret i en række lejre, mens de ventede på at blive sendt til Tyskland. Men nu var hjemegnen blevet kommunistisk land, og interessen for at komme hjem dertil var meget lille. Næsten alle flygtningene var gamle og svagelige eller kvinder med små børn. Alligevel blev barakkerne i Kompedal anset som egnede til fangelejr. Fra juni 1945 sørgede bevæbnede danske vogtere for, at kun få slap ud gennem det omgivende pigtrådshegn. De sidste flygtninge forlod lejren i l947.

I begyndelsen af 1950erne blev Kompedal genindrettet til militærnægtere. Mange af dem følte, at deres ophold var tidsspilde - hvad det jo sådan set også var. Utilfredsheden slog bogstaveligt ud i lys lue - flere gange blev der sat ild på bygninger, heldigvis uden at nogen mennesker kom til skade.
Ved den sidste brand i januar 1972 nedbrændte en af de fire store barakker på ca. 700 kvadratmeter - på størrelse med lejrens nuværende hovedbygning. Det blev så besluttet ikke at genopføre bygningen, og militærnægterlejren blev nedlagt.

Der var i 1970erne et voksende antal "nægtere", men i forhold til før krigen var reglerne ændret, så den civile værnepligtstid ikke nødvendigvis skulle aftjenes i en skovlejr. De unge mænd kunne vælge en form for samfundstjeneste, sådan som det også er tilfældet i dag: på et offentligt kontor, en børnehave eller måske på et museum.

Kjellerup kommune fik i 1973 bygningerne tilbudt af staten for 1 kr., men sagde dengang nej tak - en istandsættelse var ikke til at overskue, og hvad skulle man også med de mange store bygninger et så afsides sted.